Bestil testen

Gratis og diskret test

Det er gratis at bestille en klamydiatest. Testen sendes i en diskret kuvert til din adresse eller din pakkeboks, hvis du ikke vil have den sendt hjem. Der står ikke noget om klamydia, andre sexsygdomme eller "Sex & Samfund" på den. I kuverten ligger de ting, som du skal bruge for at tage testen, samt en vejledning til hvordan, du gør det.

Du kan kun bestille en test til dig selv, ellers kan vi ikke give dig svar på testen. Bestil derfor ikke en test til andre.

For at sikre, at testen når frem til dig, og at vi kan give dig svar på testen, er det vigtigt, at du angiver dit eget fornavn og efternavn samt den adresse du bor på, når du bestiller en test. Hvis du bestiller testen til en pakkeboks, skal dit pakkeboks-ID stå tydeligt.

Det er nemt og hurtigt at oprette en pakkeboks. Læs mere herom via PostNords hjemmeside

 

Hvem kan bestille testen?

  • Unge til og med 24 år, der bor i Frederiksberg Kommune, Hillerød Kommune og Københavns Kommune.
  • Unge mellem 15-25 år, der bor i Gentofte Kommune, Nyborg Kommune og Rødovre Kommune.
  • Unge mellem 15-29 år, der bor i Høje-Taastrup Kommune og Lolland Kommune.
  • Unge som har modtaget en sms om klamydiatesten fra Sex & Samfund.

Er du ikke i aldersgruppen, og/eller bor du ikke i én af de nævnte kommuner, så klik her

Bestil testen...
Fødselsdato:

 

 

Hvilke oplysninger får Sex & Samfund om mig?

Sex & Samfund skal bruge dit navn, fødselsdag og adresseoplysninger for at kunne sende en klamydiatest til dig. Sex & Samfund får dit CPR-nummer, når laboratoriet sender os dit svar på testen. Vi behandler det fortroligt og i overenstemmelse med persondataloven og Datatilsynets krav til personfølsomme data. Du kan læse mere om Sex & Samfunds persondatapolitik her.

Når du bestiller en klamydiahjemmetest giver du samtidig samtykke til, at Sex & Samfunds ansatte, der arbejder med klamydiahjemmetest-tilbuddet, kan behandle dine oplysninger, dvs. dit navn, adresse, telefonnr., e-mailadresse, CPR-nummer og testsvar.

- Opdateret 26-09-2019 -